Indsatsområder

Som tværregionalt projekt har Vœkstcentret en størrelse, som kræver en selvstændig organisation som Arbejdspakke1. Arbejdets indhold skal være:

• Projektledelse (hele projektperioden)
• Oprettelse af sekretariatet og udstyr (til 08.2010) via leje
• Personalerekruttering, -udvælgelse, -ansættelse og -styring (til 08.2010)
• Revision og administration (omkostninger hos leadpartner) (afklares til 08.2010)
• Opbygning af overvågningsorganerne (konstituerende møde senest 09.2010)
• Gennemførelse af udbudsrunder (løbende, de første nødvendige udbud senest 08.2010)
• Sekretariat for styringsgruppe og Advisory Board (løbende)
• Kommunikation om projektet, herunder konkurrence om projektets titel (løbende,  kon- kurrence 01.07.2010-30.09.2010)
• Langsigtet forberedelse og forankring af sekretariatet (handlingsplan færdig 09.2010)

For at sikre projektsekretariatets størst mulige mobilitet skal der i projektet kalkuleres med mobilitetsomkostninger.Udgangspunkt:

Udgangspunkt:

I 2003/2004 blev der gennemført flere strategiprojekter og studier om de regionale udviklings- og samarbejdsmuligheder i det dansk-tyske grænseområde (fx Danfoss Clusteranalyse, grænseoverskridende erhvervsudviklingsstrategi). På trods af forskellige metodiske fremgangsmåder er resultaterne enslydende: Der er et uomtvisteligt behov for et stærkt regionalt management. Dette er en forudsætning for udnyttelse af de potentialer, som er et resultat af et tæt grænseoverskridende samarbejde. Dannelsen af økonomiske klynger og netværk mellem erhvervslivet, forskning, politik og institutioner i regionen kræver grænseoverskridende koordinering. Som følge heraf skal fokus være på initiering af konkrete tiltag.
 
Med den i 2004 af Regionalrådet for regionen Sønderjylland-Schleswig vedtagne grænseoverskridende erhvervsudviklingsstrategi foreligger der både på strategi- og på projektniveau et konkret arbejdsprogram, som siden 2004 dog kun er blevet fulgt sporadisk. Der foreligger imidlertid en konsensus i hele regionen om målsætningen, indsatsområder og forudsætninger for den operative implementering.

Ikke mindst gennem initiativet for at udvikle fyrtårnprojekter for regionen Schleswig, som udgik fra ministerpræsidenten i delstaten Schleswig-Holstein, har den grænseoverskridende udviklingsstrategi fået fornyet aktualitet. Fyrtårnprojekterne, som er under udvikling, bekræfter, at de udarbejdede indsatsområder i strategipapiret har et potentiale for at kvikke erhvervslivet i Nordtyskland op.

Denne vigtige centrale opgave arbejdes der stadig kun på på delområder, og den varetages af forskellige organisationer på tysk side. Som konsekvens heraf er der for en stor dels vedkommende ingen indbyrdes forbindelse mellem de indtil nu påbegyndte projekter og tiltag. Desuden er begreberne på dansk og tysk side ikke altid kompatible. Det drejer sig om at generere synergieffekter ved at formidle viden om de talrige projekter, at undgå dublering af projektindhold og at skabe koblinger. Derved kan den nordlige del af Schleswig-Holstein og den sydlige del af Danmark skærpe profilen som en transnational samarbejdsregion.

Mens der på dansk side allerede ved udgangen af 2005 blev etableret et regionalt og et clustermanagement i forlængelse af det af udviklingsrådet Sønderjylland (URS) initierede visionsprojekt ”Sønderjylland – det vil vi!”, er det dansk-tyske regionalmanagement først lige begyndt på tysk side. Ved forskellige lejligheder blev der fra dansk og tysk side formuleret et klart ønske om kompatible samarbejdsstrukturer. For virksomhedsområdet har IHK påtaget sig dette som støttet med statslige midler frem til udgangen af 2009. I den offentlige sektor mangler videreførelsen hos EA Nord.

Det drejer sig om at koordinere det grænseoverskridende samarbejde mellem kommunerne og universiteterne med en stærkere profilering af den samlede dansk-tyske grænseregion. At skabe koblinger til INTERREG-programadministrationen og at justere planlægningsredskaberne hos kommunerne med henblik på et styrket samarbejde. Et godt eksempel er den forestående analysefase i forbindelse med følgerne af den faste forbindelse over Femern Bælt. På tysk side ender overvejelserne p.t. abrupt ved grænsen.

Dertil kommer det Operationelle Program INTERREG IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N 2007-2013, som ligeledes opererer med forudgående udførlige analyser for derefter at definere et meget bredt spektrum af indsatsområder. At fokus skulle ligge på de egentlige styrkepositioner i den dansk-tyske region blev således heller ikke her klart.

Også Region Syddanmark har startet denne proces og talt med de relevante institutioner på tysk side, EA Nord GmbH og Wirtschaftsförderungsgesellschaft für die Region Kiel, Rendsburg-Eckernförde und Plön mbH. Derefter blev der udarbejdet en analyse af de økonomiske tyngdepunkter/styrkepositioner i Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein, som blev gennemført af danske og tyske rådgivningsvirksomheder (Capacent/DSN), hvis resultat blev fremlagt i sommeren 2009. Denne analyse betragtes på tysk side som første danske skridt, som man vil følge op på fra tysk side for herefter at slå ind på samme vej. Derfor skal denne analyse, som identificerer områder, hvor der ligger fælles dansk-tyske tyngdepunkter/styrkepositioner endnu en gang gennemarbejdes for den tyske side.

Facit: Det er nødvendigt med en tværgående sammenligning af udviklingsaktiviteter, som gennemføres i denne arbejdspakke. Bestående aktiviteter på hver side af grænses skal afstemmes med hinanden.
En række udviklingsaktiviteter foregår således både for den dansk-tyske region og på delstatsniveau. Disse skal afstemmes blandt alle relevante aktører i regionen.
Partnerne fastholder konsensus om årsplanerne mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein. For at drive det grænseoverskridende udviklingsarbejde frem med endnu mere slagkraftige effekter er det imidlertid nødvendigt med en bredere konsensus. Derfor skal disse planer afstemmes med de regionale aktører og kommuner og give alle mulighed for at definere eksisterende grænseoverskridende styrker mere nøjagtigt eller tilføje nye styrker – i konsensus med alle involverede.

Aktiviteter:
Følgende tidligere udarbejdede udviklingskoncepter skal nu evalueres mhp. om de har resulteret i konkrete aktiviteter:

- ”Danfoss Studie” 2005
- Integreret REK Landesteil Schleswig 2004
- Grænseoverskridende erhvervsudviklingsstrategi 2005
- Diverse delregionale turismekoncepter
- K.E.R.N. koncepter
- ”Vajen rapport” til videreudvikling af regionen 1998
- Udviklingskoncepter for delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark
- Udviklingskoncept Nordfriesland
- Kreis-udviklingskoncepter
- Delstatsudviklingsplan SH 2009
- Årsplaner for samarbejdet mellem Region Syddanmark & Schleswig-Holstein
- Operationelt Program INTERREG IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N 2007-2013

Ovennævnte liste er en opremsning af forskellige grænseoverskridende regionaludviklings-analyser. Capacent/DSN analyse 2009 ”Kortlægning af de regionale styrker” Region Syddanmark & Schleswig-Holstein har forsøgt at sammenfatte og vurderer bl.a. de ovenfor nævnte analyser og koncepter mhp. at vise fællse styrker i hele regionen. Dette arbejde – som kan betegnes som del 1 – og den anvendte metode skal danne grundlag for del 2, nemlig den videre tværgående sammenligning af udviklingsaktiviteter. Denne arbejdspakke/denne projektfase skal således være del 2 for Capacent/DSN analysen, hvor det handler om at inddrage kommunerne i højere grad og belyse resultaterne fra Capacent/DSN i detaljerne.

Dette arbejde skal foretages af ekstern faglig og sagkyndig bistand.

Ekstern faglig og sagkyndig bistand

Resultaterne skal formidles og afstemmes på regionale konferencer og i andre relevante regionale fora. Hertil kommer et målrettet kommunikationsarbejde (bl.a. lobbyarbejde), hvor resultaterne kan formidles, og hvor der kæmpes for støtte til de strategiske mål, der er afledt af resultaterne.
Den første regionale konference finder sted ved afslutningen af analysen (november 2010) og skal som resultat have, at der skabes enighed om de samlede relevante udviklingsområder. I den forbindelse er det muligt, at der findes og udarbejdes nye udviklingslinier.
En anden regional konference kan i løbet af projektets varighed finde sted som evaluering af projektet, som integrationskonference, som bringer deltagerne tættere sammen med hensyn til emnet.
Formelt forestiller man sig arrangementerne inden for en mere utraditionel ramme for at skabe endnu mere interesse for disse arrangementer, men også for at nå frem til specielle og bæredygtige resultater. Hvordan arrangementerne skal udformes i enkeltheder, skal diskuteres med professionelle rådgivere, som kender tidens puls.

2 Konferencer heldags med ca. 60-80 deltagere

For at intensivere det grænseoverskridende samarbejde og optimere rådgivningsstrukturer er det nødvendigt med et fundament, der er tilpasset de respektive målgrupper med forskellige ansvarsområder og opgaver, som dog arbejder med henblik på konsensus og hele tiden afstemmer med hinanden.
I denne fase er det i særdeleshed også nødvendigt med afstemninger med de myndigheder, der er ansvarlige for den regionale udvikling.

De projektpartnere gennemfører dette i fællesskab, dertil kommer et styringsorgan, som består af projektpartnernes øverste ledelse.

Møde Overvågningsudvalget,
Møder i det politiske styringsudvalg, hvert kvartal
Møder i det administrative styringsudvalg, 6 gange årligt
Møde i Advisory Board, en gang om året.

Facit:

• Projektsekretariatet involverer sig i den direkte rådgivning på stedet. Det er målet at tilbyde kompetent bistand fra projektbeskrivelse til projektansøgning.
• Projekter skal defineres af projektsekretariatet og på basis af de udarbejdede styrkepositioner; de projektpartnere skal bringes sammen (bl.a. via workshops, dialog, ”Dating”).

Samtidig skal projektet bevare en vis fleksibilitet for at kunne tilpasse sig dynamisk til nye forhold. Dvs. at valget af den enkelte matchmakingproces afhænger af direkte faktorer (antal potentielle projektpartnere, emneområder osv.), men også af indirekte faktorer. Indirekte faktorer kan fx være kortvarige konjunkturomsving, som i givet fald kræver en nykoncipering af matchmakingprocessen inden for en styrkeposition.

Derfor kan aktiviteterne inden for denne arbejdspakke kun beskrives overordnet. De spænder fra møder mellem få personer, over workshops til messearrangementer.

Udgangspunkt – projektinitiering og -rådgivning:
Det grænseoverskridende projektsekretariat opfatter sig selv som implementeringsorienteret institution og opfylder derved funktionen af et centralt koblingssted og interface for det dansk-tyske samarbejde på niveauet for kommunerne, delstaten Schleswig-Holstein, Region Syddanmark og andre relevante interesseorganisationer. Sekretariatet initierer og følger projektudviklinger i INTERREG-regionen og etablerer relevante grænseoverskridende kontakter.

Ud over de overordnede projektmål tilstræbes i implementeringsfasen i særdeleshed følgende arbejdsområder:

• Videreudvikling og implementering af de eksisterende regionale udviklingskoncepter især med henblik på de grænseforbindende aspekter.
• Organisering af den grænseoverskridende videns- og teknologitransfer med henblik på tilknytning mellem klynger i Syddanmark og Schleswig-Holstein. Specielt fokus skal ligge på de styrkeområder, der er identificeret i analysefasen.
• Ledsagelse af det grænseoverskridende samarbejde mellem kommunerne, delstaten Schleswig-Holstein, Region Syddanmark og andre relevante interesseorganisationer.
• Bistand af regionalt vigtige projekter til fremme af det grænseoverskridende samarbejde.
• Koncentration af enkeltprojekter til ”udviklingsprojekter”, der er vigtige for den samlede region, organisering af processen.
• Opbygning og drift af et netværk mellem aktørerne, som gennemfører regional udvikling og erhvervsfremme i regionen.
• Videns- og erfaringsudveksling med andre europæiske grænseregioner, (fx Euregio-Rhein-Waal, Femern Bælt, Øresundsregionen, Pommerania etc.). Der skal føres samtaler med relevante repræsentanter for Femern Bælt regionen og Øresundsregionen for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden og i givet fald at gennemføre fælles projekter. Desuden skal der inden for denne arbejdspakke identificeres lignende projekter som nærværende projekt i andre regioner i Europa og ligeledes aflægges besøg hos nogle udvalgte repræsentanter for disse regioner, eller de skal inviteres hertil for at udveksle erfaringer og blive inddraget i det videre projektarbejde.

Samlet set kan der ved disse tiltag på bege sider af grænsen skabes lokalitetsfordele på grund af grænsesituationen og de forskellige regionale styrker. Regionens særlige kendetegn (tre universiteter med for en dels vedkommende banebrydende grænseover-skridende samarbejdstiltag – også i europæisk perspektiv – komplementære styrker ved forskning og udvikling, sammenlignelige tyngdepunkter i den økonomiske og teknologiske udvikling, brofunktion mellem Skandinavien og Europa, attraktive fritids- og turismetilbud bliver yderligere styrket og bidrager dermed til en stærkere profilering af regionen.

Eksempler på aktiviteter:

• Sagkyndig bistand til emnespecifik matchmaking
• Workshops og andre arrangementer (8-10)
• ”Projekt-Dating” (8-10) – Møder, hvor potentielle projektpartnere bringes sammen, samt procesfacilitering af projektsekretariatet
• Gennemførelse af messer (2-3), deltagelse på messer, messebesøg
• Oprettelse af matchmaking-sider på www
• Arbejde med direkte kontakter på stedet (lobbyarbejde) hos projektpartnere og andre relevante organisationer
• Erfaringsudveksling (Eio-Rhein-Waal, Øresundsregion, Pommerania etc.)
• Deltagelse i messer o.l.
• Der skal derefter ydes bistand til de projektpartnere.
• Medarbejderpoolen arbejder her sammen ligesom et sekretariat og koordinerer projekterne.
• Andre rejser (messer, erfaringsudveksling etc.) 

Udgangspunkt:
Formålet med denne del af projektet er at optimere rammebetingelserne for erhvervslivet og borgerne i den fælles region. Rammebetingelserne skal forbedres gennem en bedre synliggørelse af det samlede økonomiske potentiale i regionen.

Gennem målrettet PR-arbejde skal styrkerne i den fælles region synliggøres. Enkelte tiltag skal eksempelvis reklamere for, at placeringen er attraktiv for faglærte og virksomheder. Regionens positionering som fælles arbejdsmarked er relevant i betragtning af den af virksomheder påpegede mangel på faglærte. Formålet med PR-arbejdet er at give regionen en identitet både indadtil og udadtil.

Ved en øget synliggørelse af de fælles styrker i den dansk-tyske region går projektet ligeledes ud fra, at det bliver mere attraktivt for borgere og virksomheder at flytte hertil og for turister at besøge regionen. Samtidig kan potentielle og slumrende dansk-tyske projekter, som beskæftiger sig med hele regionens styrkepositioner, hurtigere kaldes til live, da opmærksomheden på de regionale styrker er større. Desuden går man ud fra at flere projekter indenfor regionens styrkepositioner i sidste ende også betyder bedre rammebetingelser for hele den dansk-tyske region.
Bag arbejdet med synliggørelse/profilering af styrkepositionerne i regionen gennem en intens og professionel præsentation udadtil ligger ønsket om et visionært grænseoverskridende samarbejde, hvor alle klynger/styrker er forbundet i et tæt samspil. Dette giver projektet mulighed for at markedsføre den samlede region som en af de vigtigste, stærkeste og mest innovative regioner inden for sine styrkepositioner (jf. figur 1, stk. 3.4.1)
Branding kræver imidlertid mange ressourcer – derfor er denne arbejdspakke også en af de dyreste. For imidlertid at holde omkostningerne så lave som muligt, men også for at opnå virkninger på mellemlang sigt, sigtes på den målgruppespecifikke og emnespecifikke præsentation udadtil og markedsføring af den samlede region. Disse målgrupper og emner udspringer selvfølgelig fra regionens styrker, som er afledt af analysen i arbejdspakke 1.

Inden projektet kan starte med en målgruppespecifik og emnespecifik præsentation og markedsføring af den samlede region, og inden projektet anerkendes som den vigtigste partner og videnscenter for dansk-tysk regionalt samarbejde, skal projektsekretariatet skabe sig et navn/brand – dette udgør således første del af arbejdspakke 4 synliggørelse/profilering.

Denne inddeling fører frem til følgende opbygning af arbejdspakke 4 synliggørelse og profilering, som ligeledes beskriver nogle aktiviteter inden for arbejdspakken:

Byggesten III
Markedsføring af den ”samlede region” og dens styrkepositioner overregionalt og internationalt for at blive opfattet som vigtig og innovativ region med klare styrker.
(Permanente kampagner, anvendelse af nye medier/teknologier, målrettet og professionelt kommunikationsarbejde, newsmanagement og mediestrategier, messedeltagelse osv.)

Byggesten II
Markedsføring af regionen som ”fælles region” inden for regionen for at skabe den nødvendige identifikation som ”en samlet region” hos borgere, beslutningstagere, virksomheder osv.
(bl.a. via offentlige arrangementer, udbud, moderne, morsomme og ad hoc-kampagner, lokalt pressearbejde, plaketer osv.)

Byggesten I
Markedsføring af projektsekretariatet inden og uden for regionen for at blive kendt som projektet, der sammenfatter specialviden om dansk-tyske projekter, og for at blive den foretrukne samarbejdspartner for potentielle dansk-tyske projektpartnere
(bl.a. ved traditionelt pressearbejde, dialog og lobbyarbejde på stedet/direkte kontakt osv.)

Grundlag/fundament:
Kommunikationsplan

På lignende måde som for AP3 gælder det også for denne AP4, at den konkrete markedsførings- og kommunikationsmetode er afhængig af det enkelte emne inden for styrkepositionen. Det skal nydefineres i hvert enkelt tilfælde i hvilken form, ved hvilke medier og over for hvilken målgruppe hvilken styrkeposition kan viderekommunikeres mest effektivt. Denne arbejdsfase skal bevare vis fleksibilitet for dynamisk at kunne tilpasse sig til nye forhold.

Med hensyn til definitionen af de rigtige kommunikationsmetoder og udarbejdelsen af en slagkraftig kommunikationsplan er der brug for professionel hjælp fra eksterne kommunikationsrådgivere.

Derfor kan aktiviteterne i denne AP kun beskrives overordnet. De spænder fra traditionelt pressearbejde (pressemeddelelser) og egen internet-tilstedeværelse over offentlige arrangementer og kampagner med foldere, tv- og radioreklamespots osv. til et strategisk planlagt newsmanagement.

Konkret startes der en marketingkampagne/arbejde, som virker både indadtil og udadtil. I princippet skal den supplere og forstærke de allerede påbegyndte projekter med medier og i særdeleshed internetprojekter.

Der tænkes specielt bl.a. på følgende eksempler, som dermed alt efter emneområde og strategi i den udarbejdede kommunikationsplan kan ændres: 

• Øge regionens synlighed, reklamere for styrkerne
• Formidle regionens attraktivitet indadtil og udadtil.
  Fx via en imagefilm (længde max. 90 sek.), som anvendes på regionens internetsider og i givet fald i reklamer.
  Omkostninger fordeles.
• Indlede marketingtiltag for positivt at støtte arbejdsmarkedet og erhvervslivet på stedet
  Hertil er fx publikationer absolut nødvendigt.
  Omkostninger til brochuren for koncept, indhold, fotos og tryk ligeligt fordelt
• Generel marketing ved at
  - rekruttere relevante messer, som tjener til synliggørelse
    at besøge, foreslå eller i givet fald selv at initiere messer
    Den aktive messedeltagelse er forbundet med omkostninger (se kalkulation)
    Omkostningsfordeling efter aftaleEn udvidelse af internetpræsentationer med

- henblik på at rekruttere og formidle faglærte i den samlede region.
  Internet er et billigt medium
  Omkostninger til implementering

- At give den fælles region en identitet og dermed et navn. Dette   tiltag er  vigtigt og  i princippet en forudsætning for et fælles målrettet arbejde.
Til dette formål skal der engageres et reklamebureau som bistand.
Omkostninger til navngivning og logo.

- I givet fald drive annoncer – imagereklamer, omkostninger efter fordeling

- At udføre løbende pressearbejde fælles og som støtte for de projektpartnere

- At indbyge indslag i arrangementer, som det er spændende at referere om. De  skal indtænkes og i givet fald konciperes.

- Udarbejdelse af et kommunikationskoncept.

Arbejdet skal organiseres og implementeres gennem det egne team/sekretariat. Ganske vist bliver der også trukket på specialister/reklamebureauer/sagkyndige og webdesignere med henblik på supplerende arbejder.