
Vækstcenret - Succes for den dansk-tyske region
Projektet skal bidrage til, at regionen udvikler sig fra en grænseregion til en vækstregion. Formålet med projektet er bl.a., at alle regionale aktører, dvs. kommuner, delstaten Schleswig-Holstein, Region Syddanmark og relevante institutioner/foreninger for alle områder i samfundet, i fællesskab trækker på samme hammel i dette udviklingsarbejde. For at nå dette mål leverer dette projekt et bredt spektrum af forskellige tiltag. Et vigtigt element for dette og for projektets målsætning er klart at definere den dansk-tyske regions fælles potentiale og synliggøre det ved hjælp af en målrettet præsentation udadtil/markedsføring. Projektet skal have den effekt, at regionen bliver mere attraktiv, at der skabes nye arbejdspladser, således at mennesker og virksomheder flytter hertil, og at de herboende mennesker vil blive i regionen, og at turister gerne vil besøge regionen.
1. fase er udgangspunktet for projekt Vœkstcentret. For første gang forsøges det at forene hele INTERREG 4A-regionen, idet man samler eksisterende udviklingsstrategier og bliver enig om en fælles strategi for hele grænseregionen med formålet at profilere den samlede region og dets fælles styrker. Udgangspunktet er derfor en - nødvendig - analyse af alle eksisterende udviklingsstrategier, rapporter og planer, som er relevante for regionen, for at samle dem til udviklingsstrenge og -linjer, man kan blive enig om. Afslutningen af denne proces skal være en eller to regionale konferencer, hvor man bliver enig om fælles tiltag i et udviklingskoncept med bred opbakning.
Den anden del af projektet er selve projektarbejdet. Der skal gennemføres en procesfacilitering, der videreudvikler vage projekt-beskrivelser og -ideer til gennemarbejdede ansøgninger, der kan rettes mod respektive programmer. Dette er et selvstændigt og nyt udgangspunkt. Til dette formål gennemføres arrangementer og målrettet dialog for at sammenføre potentielle projektpartnere indenfor udviklingslinjerne, som så skal skabe nye projekter. En anden opgave er derefter vejledning af potentielle projektpartnere frem til der træffes en afgørelse om støtte af deres projekter. Der vil primært være tale om INTERREG-finansierede projekter, men der kan også stiles efter andre støttemuligheder. Efterhånden har det vist sig at være en god ide også efter bevillingen at gennemføre en regelmæssig sparring og vejledning.
Tredje og vigtigste fase i projektet er arbejdet med at profilere regionen. Denne fase kører selvstændigt og parallelt med opgaverne i fase 1 og 2 og omfatter en målrettet synliggørelse og markedsføring af hele regionen, samtidig skal projektarbejde med kommunikationspotentiale gøres mere synligt for derved at gøre den samlede region mere synlig. Disse tiltag vil tage afsæt i en kommunikationsplan og vil være identitetsskabende for hele regionen. De skal medvirke til at forbedre regionens image og bevirke en større accept af den samlede region hos borgerne og erhvervslivet.
