19.5.2012 2:15 Uhr
INTERREG 4A / Organisation

Organisation

Programparter

Parterne bag INTERREG 4A er Region Syddanmark på dansk side og på tysk side er de tre Kreise* Schleswig-Flensburg, Nordfriesland og Rendsburg-Eckernförde samt byerne Kiel, Flensburg og Neumünster.

Dansk-tysk aftale om gennemførelsen af INTERREG 4A-programmet

På tysk side har Region Schleswig overdraget gennemførelsen af INTERREG 4A-programmet til EA Nord GmbH. I K.E.R.N. – regionen varetages opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af INTERREG 4A–programmet af foreningen Technologie-Region K.E.R.N. e.V.
De seks tyske partnere (tre byer, tre kreise) har indgået en dansk-tysk aftale med Region Syddanmark om den fremtidige gennemførelse af INTERREG 4A–programmet. Heri er der især aftalt ordninger vedr. forvaltningsmyndighed, attesteringssmyndighed(udbetalingsmyndighed), INTERREG-Sekretariatet og INTERREG-Udvalget.

Forvaltningsmyndighed

Det grænseoverskridende program skal ifølge EU-reglerne administreres af én myndighed. Funktionen som forvaltningsmyndighed for INTERREG 4A  Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. overtager efter aftale mellem programmets partnere:

Region Syddanmark
Regional Udvikling
Damhaven 12
DK-7100 Vejle

I samarbejde med de tyske partnere sørger forvaltningsmyndigheden for programmets gennemførelse efter forskrifterne, herunder især:

  • at projekternes udvælgelse, gennemførelse og finansiering sker i henhold til de fastlagte kriterier og efter gældende lovgivning,
  • at der sikres at de foreskrevne revisioner, kontrol og registreringer finder sted,
  • at INTERREG-Udvalget understøttes i dets arbejde,
  • at der udstedes kontrakter om støttemidler efter INTERREG-udvalgets beslutning henholdsvis at projektansøgerne får besked om afslag,
  • at offentligheden informeres jævnligt og at afrapporteringen over for EU sker efter reglerne.

Attesteringssmyndighed (betalingsmyndighed) 

Attesteringssmyndigheden har ansvaret for den finanstekniske gennemførelse af programmet. Efter aftale mellem programmets partnere varetages denne funktion af:
Region Syddanmark
Regnskab og Finans
DK-7100 Vejle
Kontakt@regionsyddanmark.dk
www.regionsyddanmark.dk

Attesteringssmyndigheden (eller udbetalingsmyndighed) har ansvaret for:

  • administration af fælles konto med EU-midler,
  • udbetaling af tilskud til projekterne på grundlag af attesterede udgifter,
  • anmodning om udbetaling af EU-midler fra Bruxelles og
  • modtagelse af udbetalinger fra Bruxelles.

Disse funktioner foregår elektronisk gennem en fælles database for de europæiske strukturfonde i Bruxelles.

Attesteringssmyndigheden har desuden til opgave at kræve tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte støttemidler hos leadpartner hhv. hos den pågældende danske eller tyske programpartner.

INTERREG-Sekretariat og Info-Point  

Til programmets gennemførelse etableres der et fælles dansk-tysk sekretariat med sæde i Flensburg (INTERREG-Sekretariat) samt en Info-Point i Rendsburg.

INTERREG-Sekretariatets opgaver er:

  • Bistand til forvaltningsmyndighed
  • Bistand til INTERREG-Udvalget
  • Bistand til potentielle projektpartnere i forbindelse med partnersøgning, projektudvikling og ansøgning
  • Løbende opfølgning og servicering af projektparterne inklusiv projektkontrol
  • Kontrol af projektparternes årsberetninger og slutrapporter
  • Information og PR-arbejde
  • Deltagelse i arrangementer, fx erfaringsudveksling, best practice, videreuddannelse

Info-Points opgaver er:

  • At udbrede kendskabet til støttemuligheder gennem INTERREG
  • Rådgivning af potentielle projektpartnere
  • Bistand til partnere i igangværende projekter
  • Deltagelse i arrangementer, fx erfaringsudveksling

INTERREG-Udvalget

INTERREG-Udvalgets opgave er både at overvåge gennemførelsen af INTERREG-programmet efter forskrifterne og som styringsudvalg at tage beslutning om bevillinger til projekter.

INTERREG-Udvalgets opgaver er:

  • Behandling og godkendelse af kriterierne for udvælgelse af projekter 
  • Vurdering af programmets fremskridt
  • Gennemgang af resultaterne i forhold til de fastlagte mål samt evalueringer
  • Behandling og godkendelse af den årlige beretning om projektgennemførelsen 
  • Orientering om den årlige kontrolrapport og Kommissionens evtl. bemærkninger hertil
  • Forslag til ændringer af det operationelle program
  • Forslag til forvaltningsmyndigheden om ændringer til en forbedret programgennemførelse
  • Behandling og godkendelse af forslag til ændring af Kommissionens beslutning (Budget)
  • Overvågning af programmets gennemførelse efter forordninger sammen med forvaltnings myndigheden.
  • Opfølgning ved hjælp af indikatorer
  • Godkendelse af projekter
  • Stillingtagen til yderligere principielle spørgsmål i forbindelse med programmets gennemførelse

Beslutningstagning:

Beslutningerne i INTERREG-Udvalget træffes i konsensus.

Udvalgets sammensætning:

  • INTERREG-programmets ansvarlige parter (Region Syddanmark, Region Schleswig og K.E.R.N.- Region)
  • Erhverv- og arbejdsmarked
  • Miljø
  • Uddannelse og forskning
  • Ligestilling
  • Det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland
  • De regionale kommuner
  • Den danske stat og den tyske stat
  • Delstatsregeringen i Schleswig-Holstein